Hulk Coaster

Hulk Coaster
Island of Adventure Orlando

søndag den 31. oktober 2010

Halloween :-)

Ja, så blev det 31.oktober og endnu en Halloween er over os. Slikskålen er da også sat klar ved døren, sammen med masken fra maskernes nat, så de små "tiggende bæster" kan få sig en forskrækker når vi åbner døren..hahaha

Men men men....intet overgår Halloween i USA. Vi har fejret højtiden 3 gange i Florida og selv om vi danskere er ved at tage "festen" til os, så er det intet sammenlignet med i USA.

I Orlando er alle forlystelses parkerne udsmykket efter bedste uhyggelige evne og der blir arrangeret speciele Halloween dage i nogle af parkerne.



For de mindste findes der Walt Disney Worlds, Mickey´s not so scary Halloween party mens der breder sig en langt større uhygge i Universal Studios som fejrer festen med Halloween Horror Nights. Sidst nævnte er kun for større børn og voksne legebørn!



Da vores børn stadig ikke egner sig til Horror nights har vi stadig den til gode, men hold fest hvor jeg glæder mig til at opleve det en dag. Horror nights foregår uden for parkens normale åbningstider om aftenen, når det er mørkt og skulle eftersigende være "skræmmende" godt lavet.



Mickeys not so scary Halloween er super hyggeligt og seværdigt og bør opleves, ikke kun for ungernes skyld, men det er altså fascinerende, så meget de gør ud af både pynt og parader og det gælder faktisk året rundt og ikke kun ved Halloween.

Halloween festen i Magic Kingdom foregår også efter parkens normale åbningstid, men er langt fra lige så skræmmende som Horror nights i Universal, som desideret gør sig mest i blod og massemordere, lige fra Freddy Krueger til Motorsavs massakren.



Uanset hvad man vælger får man "Good Value" for pengene, hvad underholdning angår ;-)

Rigtig uhyggelig fornøjelse i aften, jeg håber det blir en rigtig klam aften...hæ hæ hæ hæ..

Mvh Jeanne
Floridaguide.dk

søndag den 24. oktober 2010

Rejse-messe i Øksnehallen!

Nu er det vidst på tide at der sker noget på min blog. Hverdagens stress og jag har sat ind og jeg er begyndt på job igen efter en skøn skøn orlov og barsel med min lille prinsesse Selma. Det må være undskyldning nok, for at svigte, min ellers helt ny-opstartede blog.

Igår startede rejse-messen i Øksnehallen, også kendt som rejse-messen for kvalitets-rejser.

Tja, det kan der være noget om, for gennemsnits alderen for de besøgende var 50+ (som åbenbart er den aldergrupper der har råd til "kvalitets-rejser") og vi fandt kun et nævneværdigt tilbud, der tilgengæld også smagte af Florida 2011 ;-)

Lufthansa havde et tilbud CPH-MIA t/r for 3500 kr og der var stadig ledige pladser i foråret 2011. Vi spurgte til april måned, da vores erfaring er at det er et super skønt tidspunkt at rejse til Florida. Dejligt klima, 26-30grader og lav luft fugtighed.

Top tours havde en del messe tilbud, for de som var parate til at betale ved kasse 1 med det samme.

Ellers var det primært pakkerejser, som stadig bedst kan svare sig at sammensætte selv, hvis man altså gider at bruge lidt tid på internettet. Det plejer vi at gøre.

Min konklusion på messen i Øksnehallen er, at det absolut bedre kan svare sig at besøge messen i Bella centeret 11-13feb 2011, ihvertfald hvis man som os, er en børnefamilie. Jeg syntes at udbudet er laaaangt større i Bella end det jeg oplevede igår.

Men for de som ikke ved hvad de skal bruge denne lidt grå søndag på, så kan jeg anbefale at tage et smut forbi Profil rejsers hjemmeside hvor man kan downloade og printe gratis adgangs billetter til messen som dog slutter allerede i aften kl.17.00.

God søndag allesammen

Mvh Jeanne
http://www.floridaguide.dk/